De seneste par år er Trail running blevet utrolig populært. Mange er gået væk fra det traditionelle motionsløb på landevejene og er rykket ud i skoven får at løbe terræn løb.
Men hvad er Trail running egentlig og kan alle hoppe ud i det?
Trail running er som ordet antyder på engelsk, løb på små stier. Typisk forgår Trail running på små skovstier med varierende terræn, i andre lande er Trail running også meget populært i bjerg områder, hvor det oftest kræver ekstrem god kondition for at løbe. Trail running adskiller sig markant fra det traditionelle løb på landeveje.
Trail løb kræver ud over en god kondition, en god balance evne, godt overblik og Orienteringsevne. Trail løb er svære og hårdere at gå til end almindeligt konditionsløb, men mange synes dog det er sjovere og bliver hurtigt bidt af Trail løb. Dette hænger nok i høj grad sammen med at Trail løb er mere motorisk udfordrende og du ikke bare løber lige ud hele tiden.
Løber du på de “avanceret” Trail løb ruter kræver det stor koncentration og fokus får ikke at falde og komme til skade. Når du løber Trail løb skal du hele tiden være opmærksom på hvor du løber, da du som sagt løber på underlag der kan være meget skiftende og du aldrig kan vide om der ligger en gren eller andet på stien.
Trail running ruter
Der findes efterhånden mange Trail løberuter i Danmark. Det hænger sammen med at Trail løbere oftes benytter MTB ruterne i de danske skove. Dette er fuldt lovligt, man skal bare huske at passe på de hurtige cykler som kan komme en gang i mellem. På naturstyrelsens hjemmeside kan du også finde en god oversigt over løberuter i de danske skove. Husk at det kun er tilladt at løbe på opmærket stier og mellem kl. 6 om morgen og solnedgang i private skove.
Trail running sko
Har du fået blod på tanden og fået lyst til at prøve kræfter med Trail running så glem alt om dine gamle løbesko. Det er decideret livsfarligt at løbe Trail løb med et par almindelige gummisko beregnet til løb på asfalt eller grusvej. I stedet skal du ud og investere i et par Trail løbesko. Der findes utrolig mange producenter af Trail løbesko, men er der nogle du ikke kan gå galt i byen med er det et par Salomon sko. Salomon er førende inden for Trail løbesko og har efterhånden et udvalg på over 150 modeller. Er du nybegynder og gerne vil have et par gode Salomon Trail løbesko fra dag 1, så vil jeg anbefale dig at købe et par Salomon Speedcross 3.
Når du får et par Speedcross i hånden er du ikke i tvivl om at de er beregnet til terrænløb. Skoen er let og robust og har en ydersål der skriger vejgreb. Speedcross 3 er den mest populære terrænløbesko fra Salomon og det er den ikke uden grund. Skoen er bygget til løb hvor balance, vejgreb og kontrol for alvor kommer i spil.
Når du skal finde dig et par Trail løbesko er det vigtigt at de sidder helt perfekt. Skoene må altså ikke være løse og du må ikke svuppe i hælen. Et par gode løbesko sidder fast på foden og har kun meget lidt luft i spidsen af skoen.
GORE-TEX eller ej?
Du vil hurtigt opleve at der er mange forskellige modeller inden for Trail løbesko. Det vil også hurtigt gå op for dig at et par sko ikke bare er et par sko. Inden for Outdoor verden bruges ordet GTX i flæng, men bare rolig det betyder bare GORE-TEX. GORE-TEX er en membran som er 100% vandtæt og som du samtidig kan ånde i. Når det så er sagt så er det ikke altid lige smart at vælge løbesko med GTX.
Løbesko skal kunne “ånde” derfor er det vigtigt at du vælger en sko hvor dine fødder kan ånde. GORE-TEX er åndbart til en hvis grad, det vil altså sige at du skal vælge mellem åndbarhed eller vandtæthed.
Hvis du ikke løber længere løb (løb over 10-15km) så vil jeg anbefale dig at købe et par sko uden GORE-TEX membran. Er planen derimod at du skal ud og løbe lange løb og bestige bjerge, så vil jeg anbefale en sko med GORE-TEX membran ene og alene af den grund at det aldrig er rart at have våde føder på et 50 km langt løb.
Jeg håber jeg har inspireret dig til at prøve kræfter med Trail running og ønsker dig held og lykke på de danske skovstier.
Skriv et svar