Så er det på med de antropologiske briller

Har du hørt om antropologi? Hvis du interesserer dig for effektive forandringsprocesser, virksomhedskultur og brugerdreven innovation, så har du sikkert. Antropologer indtager i dag stadig flere og flere virksomhed, og det er der en grund til. De har nemlig rigtig godt styr på det med kulturen, altså hvorfor vi gør som vi gør.

Vi lader tropehjelmen blive hjemme

Når jeg kommer rundt i større danske videnvirksomheder, så har de fleste efterhånden en idé om, hvad en antropolog er. De fleste kender billedet af eventyren, der iklædt tropehjelm og kaki-farvede short rejser ud blandt fjerne eksotiske stammer, og gennem detaljerede beskrivelser fortalte om de vilde indfødtes liv – til stor undren for det europæiske borgerskab. Det er snart hundrede år siden nu og meget har ændret sig siden. Men den antropologiske metode er stadig den samme.

Antropologer har fuldstændig styr på virksomhedskultur

Hvad kan antropologi i virksomheder?

Antropologer bliver stadig mere og mere populære i virksomheder, men hvorfor egentlig? De fleste, der hyrer en antropolog, fortæller, at vi kan se verden på en bestemt måde. Vi har ligesom nogle andre briller til filtrere vores oplevelser. Der er ganske vist ingen i danske videnvirksomheder, der forudser fremtiden i indvoldene fra en gris, eller forklarer fejl i software med en henvisning til heksekraft. Til gengæld fortæller medarbejdere og ledelse om visioner, værdier og mission.

Visioner, værdier og mission (for bare at tage det mindste udpluk) er for antropologen indfødte begreber, der studeres med deres egen lokale betydning. Så jeg spørger ikke til, hvad værdier er generelt, når jeg har min tropehjelm på. Jeg spørger til hvad værdier betyder for jer i jeres virksomhed.

På samme måde som antropologer før mig forsøgte at forstå de forskellige betydninger af heksekraft i afrikanske stammer, så er min interesse som erhvervsantropolog, at forstå de indfødtes betydninger af populære begreber fra ledelsesteorierne. Begreber hvis betydning, ligesom hekseri og kyllingeorakler, kan virke uforståelig og irrationel for den udefrakommende.

Et blik for helheden

Meget af den populære ledelseslitteratur, der strømmer gennem organisationer i dag fokusere på de mange sociale fordele, som strategiske forandringer medfører. Ledelsesteorierne forudsætter samtidig, at teorien ukritisk bliver til virkeligheden blandt medarbejderne gennem kommunikation. Antropologien ser imidlertid ikke kun på fordelene. Den danske antropolog Jakob Krause-Jensen siger således, at fagets styrke i virksomhedskonteksten er, at der også er et blik for: ”omkostningerne, dilemmaerne og de mulige modsigelser, der følger i kølvandet på strategiske beslutninger og strukturelle ændringer.” (Krause-Jensen i The Flexible Firm side 277). Antropologien differentierer sig fra ledelseslitteraturen ved at den netop ikke er et værktøj til at udrette eller forandre noget i organisationen. Antropologen giver ikke organisationens ledelse en ny hammer, som de kan bygge eller ændre virkeligheden med. Med Krause-Jensens metafor vil jeg snarere argumentere for at den etnografiske tekst er et par briller virksomheden kan tage på, der: ”giver et klarere perspektiv på nogle vigtige forbindelser og organisatoriske erfaringer – og det kan være brugbart, når man vil bruge hammeren i anden omgang.” (Jakob Krause-Jensen i The Flexible Firm side 281).  Et perspektiv på organisationen, der kan bidrage til ledelsens fremtidige refleksioner over brugen af ledelsesstrategier.

Det handler om at forstå og reflektere for at kunne ændre og agere

Det antropologiske feltarbejde er ikke en undersøgelse der kan måle organisationens effektivitet, eller de økonomiske konsekvenser af bestemte modeller for at skabe organisationskultur. Min opgave som antropolog er at formidle et nyt perspektiv på hvordan ledelsens strategier og organisatoriske tanker levede videre blandt virksomhedens knapt 500 ansatte. Den antropologiske metode, udfoldet som feltarbejdet, danner en modpol til hyppige opfattelser af hverdagen som triviel. Det er gennem en detaljeret beskrivelse af den virkelighed antropologen møder i felten – de små detaljer, ritualer og fortællinger – at kulturen manifesterer sig. I feltarbejdet støder antropologer således på fortællinger, der kan åbne informanternes øjne og vise dem deres egen verden, når de udlægges gennem et par antropologiske briller. Antropologien er aldrig bare en genfortælling af det der opleves i felten. Det er i spændet mellem at genfortælle og fortolke data at antropologien formår at skabe nye indsigtsfulde beskrivelser, der kan give et nyt perspektiv på virksomhedens kultur og de mennesker, den består af.

Hvis du er nysgerrig på de mange facetter af antropologi, så kig for http://antropologisk.dk – her brænder en flok freelance antropologer sammen for deres faglighed gennem artikler, specialer og live arrangementer.