For et årti tilbage eller to var det almindeligt, at ejendomsmægleren afregnede sin pris – sit ejendomsmægler salær – som en del af salgsprisen for boligen.
Det blev aftalt, at ejendomsmægleren fik fx 3 % – så hvis boligen blev solgt for 2 millioner kroner snuppede ejendomsmægleren altså 60.000 kroner for sine strabadser.
Denne type for afregning er dog stort set død i dag og i stedet for erstattet af en fast pris for ejendomsmæglerne landet over. Det har gjort det muligt for boligejerne nemt og hurtigt at danne sig et overblik over markedet og vælge den ejendomsmægler, der giver boligejer den bedste pris på salæret.
For det er ingen hemmelighed, at pris betyder meget, når danskerne skal sælge deres bolig. Ejendomsmæglerens salær er en af de store udgifter ved boligsalget og derfor også en udgift, boligejer er interesseret i at undgå så vidt som muligt. Samtidigt har boligejer dog brug for ejendomsmæglernes netværk og ekspertise til at få ejendommen solgt.
I de store byer er det almindeligt at få et tilbud på salæret som ”solgt eller gratis”. Her får ejendomsmægleren alene salær, hvis det også lykkes at sælge boligen. Hvis salgsaftalen efter 6 måneder er udløbet og boligen ikke er solgt, har det ikke kostet boligejer noget at bruge denne ejendomsmægler til salget.
Ofte er prisen her fast – fx 35.000 kroner inklusive moms i de store byer for at få solgt din ejerlejlighed med alt hvad dette indebærer.
Du får fremvist din lejlighed, klaret de juridiske dokumenter i handlen og ofte endda også skrevet et skøde og tinglyst samme.
For 10 år siden havde det i hvert fald kostet det dobbelte – men priserne har længe været under pres. Det kan boligejerne glæde sig over, mens ejendomsmæglerne skal gøre sig umage for fortsat at få deres forretning til at hænge sammen.
Du har mulighed for at sende din opgave og indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud på ejendomsmæglersalæret her med Salea.dk, hvis du står og skal sælge din bolig og er i tvivl om, hvilken ejendomsmægler, der skal have opgaven.
Forskellige mæglere er lig med forskellige ydelser
Nu får vi det til at lyde som om prisen er det eneste parameter, der er værd at kigge på, når du skal have solgt din ejendom ved hjælp af en ejendomsmægler.
Lige så vigtig er ejendomsmæglernes lokalkendskab. Dette lokalkendskab er med til at sikre den rigtige pris, når ejendomsmægleren til at starte med skal vurdere ens bolig. Hvis mægleren ikke normalt befinder sig i området, bliver det også sværere for mægleren at sætte den rigtige pris.
Her risikerer du som boligejer, at der bliver sat en for høj pris – og så bliver det svært at sælge boligen i tide. En tom bolig er dyr at have stående i tabt værdi, tabte indtægter, ejendomsskatter og så videre.
Du risikerer også, at prisen bliver sat for lavt. Og det er bare dumt, for selv få procent for lavt kan betyde mange titusinde skattefri kroner du som boligejer går glip af fordi ejendomsmæglerne ikke har det rette lokalkendskab.
Et andet og vigtigt parameter er kemien mellem dig og ejendomsmægleren. Mange ejendomsmæglere er dygtige og sympatiske mennesker – vigtige egenskaber i kraft af deres hverv som sælgere. Sælgere af bolig, javist, men stadig sælgere, der skal lukke en handel for at få provision.
Hvis det slet ikke spiller mellem dig og ejendomsmægleren kan resultatet også ses i hvor hurtigt boligen bliver solgt og til hvilken pris, det kommer til at ske.
Efter en periode på 4-5 år, hvor boligsalget har stået i stampe er der ved at komme fart over feltet igen (afhængigt af, hvem man spørger). Især i København, hvor lejlighedspriserne nu er oppe på samme niveau som før den finansielle recession kom og væltede det korthus, der viste sig at være boligmarkedet især i USA. Det kan du som boligejer glæde dig over. Priserne er på vej op!
Rasmus - Ejendomsmægler skriver
Det er også mange penge at betale 3% i salær på en bolig på mange millioner.
Fast pris er langt bedre end en procent.