FODBOLD: Den spanske LaLiga sæson 2017/18 har nu været i gang i lidt over en måned. Som altid er det de klassiske tophold; Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid, der er favoritter til at vinde ligaen. Og kigger man på vinderoddsene, står dette også klart. Barcelona har i øjeblikket odds 1.90 til at vinde titlen, mens de forsvarende mestre fra Real Madrid har odds 2.00. Atletico Madrid har derimod et lidt længere odds, nemlig 21.00.
Men der er også andre LaLiga klubber, som har imponeret og fået en god sæsonstart. Hold som Real Sociedad, Sevilla og Athletic Bilbao. Er der nogle af disse hold, som har en chance for at skabe uro i den spanske liga, og ryste de store drenge? I denne artikel tager vi et nærmere kig på nogle af de spanske underdog hold.
Kilde: Wikimedia Commons
Real Sociedad
Selvom Real Sociedad fik smæk af Real Madrid forrige weekend, hvor de tabte 1-3 til Los Blancos, befinder klubben sig lige nu på tredjepladsen i ligatabellen, og der er mange spændende aspekter ved holdet i den nye sæson.
Der bliver scoret mål, som var det en leg. Det har man kunnet se i deres kampe mod Celta Vigo, Villarreal og Deportivo, hvor der er blevet sparket mindst 3 mål ind per kamp. 11 mål i løbet af 4 kampe må siges at være imponerende, og sammen med Barcelona er Real Sociedad dét hold, der har scoret flest mål i denne sæson indtil videre.
Hvis man tager et kig på fodbold oddsene online, har Real Sociedad dog lang vej til LaLiga trofæet, med odds 101.00. Holdets 3-1 nederlag til Real Madrid indikerer imidlertid også, at der er områder som bør forbedres, men ikke desto mindre er Real Sociedad et hold, man bør holde øje med denne sæson. Klubbens nye spillerindkøb, i form af Adnan Januzaj og Diego Llorente, bliver også interessante at følge.
Adnan Januzaj. Kilde: Delval Loïc (CC BY-SA 3.0)
Sevilla
Denne sommer stod der igen ændringer på menuen for Sevilla. Ex-træneren Jorge Sampaoli forlod klubben til fordel for et landstrænerjob for Argentina, og det samme gjorde transfer guruen Monchi. Eduardo Berrizo er den nye manager for klubben, og et eller andet må den 47-årige argentiner have gjort rigtigt siden sin ankomst til Sanchez Pizjuan, for Sevilla har fået en glimrende start på 2017/18 sæsonen og nyder lige nu en andenplads i ligatabellen.
Måske har de ikke lige så meget krudt i tønden som spillerne hos Barcelona eller Real Madrid, men de har fået en lovende start på den nye sæson med 10 ud af 12 mulige point, og især når det kommer til boldbesiddelse har holdet en stærk procent på 56,4%. Sammenlignet med Barcelona og Real Madrid, der hhv. har en procent på 65,8% og 62,4%, er det en flot statistik for Los Rojiblancos.
Sevilla lukkede alt for mange mål ind i forrige sæson, men i deres seneste tre kampe har de holdt et clean sheet, og hvis de kan fortsætte med dette, kan de nå rigtig langt denne sæson, længere end hvad deres 151.00 odds værdiger dem til.
Trofaste Sevilla fans “Southampton FC versus Sevilla” (CC BY 2.0) by Solent Creatives
Athletic Bilbao
Athletic Bilbao ligger lige nu placeret på en 6. plads i ligatabellen, og holdet har pt odds 251.00 til at blive de nye spanske mestre. Den baksiske klub har også fået en blandet start på den nye sæson, med henholdsvis 2 sejre og 2 nederlag. Deres seneste 1-0 nederlag til Las Palmas må siges at være en wake-up lussing i ansigtet.
Der er ikke blevet købt nye spillere ind i løbet af sommerens tranfervindue, hvorfor man må håbe, at holdets nye træner, Cuco Ziganda, der har taget over efter Ernesto Valverde, kan bringe et nyt pust til spillerne. Defensivt ser holdet i hvert fald stærkere ud end før, da der kun er blevet lukket ét mål ind i løbet af deres fire første LaLiga kampe.
Bilbao tropperne er kendt for at være effektive i modangreb og på kontraer, især angriberen Aritz Aduriz er som altid en farlig spiller, der er gode på de lange bolde. Det skal vise sig, om han kommer til at spille en nøglerolle for holdet i år. Det er i hvert fald helt sikkert, at kommende modstanderhold vil få problemer med at forsvare Bilbao spillernes offensive ligefremhed og tempo på banen.
Skriv et svar