Fra tid til anden dukker der nye spændende teknologier op i verden; én af de nyeste er kendt under navnet drone. Droner er for tiden i brug i både offentlig tjeneste, brugt som forsøg i erhvervslivet og som avanceret legetøj for store børn og voksne barnlige sjæle.
Hvad er en drone?
Hvis du ikke ved hvad en drone er endnu, så fortvivl ikke. Du får her en kort introduktion til dette spændende stykke elektronik og er du mere nysgerrig og gerne vil gå i dybden med emnet, så henviser vi til landets største hjemmeside om droner: www.dronergear.dk.
Så hvad er en drone? En drone er en fjernstyret flyvende genstand. Man kan nok bedst sammenligne den med en lille helikopter, men hvor helikopteren kun har én eller to propeller, så har droner minimum fire og enkelte modeller helt op til otte propeller. Det gør flyveegenskaberne helt anderledes og meget mere stabile. Man kan foretage mange manøvrer i luften med sådan en drone. Dronen kan nå op i 100-200 meters højde og man styrer det hele fra jorden, hvor man har sin fjernstyringsenhed og eventuelt sin tilknyttede smartphone, hvorfra man kan se billeder og video fra dronens indbyggede kamera og/eller data fra dronens GPS. Ja, det ér vitterligt avanceret legetøj vi har med at gøre her. Ikke alle droner har indbygget kamera, men så har de næsten alle mulighed for at man kan montere sit eget kamera. Dette kan med fordel være et professionelt action-kamera som f.eks. GoPro. Dén kombination af drone og kamera kan give dig de vildeste still og levende billeder fra luften.
Ud i fremtiden
Nu lød spørgsmålet på om dronerne får en betydning i vores fremtidige hverdag. Udover som legetøj, hvor udviklingen helt sikker kun lige er begyndt, så er det vores stærke overbevisning at droner stille og roligt vil vinde indpas i hverdagen. Nok ikke det næste år eller to, men ud i fremtiden kunne en drone meget vel være en stor hjælp på en lang række områder. Vi ser for tiden de første eksperimenter i erhvervslivet, hvor blandt andet webshoppen Amazon laver forsøg med at bruge store droner til at levere pakker til svært fremkommelige egne af landet og verden. Vi ser også brandvæsener i f.eks. Dubai indføre droner til brug ved brandbekæmpelse. Dette er blot to af mange forsøg der er i gang på verdensplan. Jo mere man tænker over det og jo mere kreative hjerner kommer i gang med droner, jo flere nyttige formål kan man forestille sig de fjernstyrede droner anvendt til.
Om en drone direkte får indflydelse på lige præcis din hverdag kan være svært at vurdere, men der er nok efterhånden ingen tvivl om, at dronerne er kommet for at blive på samfundsplan. Vi har som mennesker altid været gode til at bruge ny teknologi på alle mulige og umulige måder – nu er turen kommet til en drone.
Erhvervslivet tror på dronerne
Erhvervslivet tror på dronerne, så meget kan vi konkludere. Der er mange små og større virksomheder der drejer sig omkring droner på den ene eller den anden måde. Det bliver især spændende når der udvikles professionelle droner og det ikke blot drejer sig som fjernstyret legetøj. Der er flere dronefirmaer i Danmark allerede og naturligvis endnu flere på verdensplan.
Som det ser ud nu er det mest opgaver i forbindelse med overvågning, fotografering og transport, hvor man arbejder med brugen af droner. Men lur mig om ikke der kommer flere andre smarte anvendelser af droner når vi kommer lidt længere ind i fremtiden. Meget af det kan vi sikkert ikke engang forestille os her i 2015.
Er du blevet nysgerrig på droner og deres muligheder så henviser vi til nettet der bugner med information om droner – og som sagt især til sitet dronergear.dk
Skriv et svar