Grå Stær, eller katarakt, er den oftest forekommende øjensygdom såvel i Danmark som i verden. Selvom det er en sygdom der ofte bliver associeret med fremskreden alder, ses den også hos yngre mennesker som følge af skader eller andre sygdomme. Aldersbetinget grå stær er skyld i omkring 48% af al blindhed i verden og blandt de 75-årige lider cirka halvdelen af nedsat syn. Der er ikke nogen tvivl om at sygdommen er et stort problem for den ældre del af befolkningen, og den findes i alle faser; fra blindhed til små uklarheder i synet. I den vestlige verden bliver vores øjne i dag udsat for meget mere end tidligere, hvilket også gør at flere og flere mennesker oplever at deres syn gradvist bliver svagere og svagere desto ældre de bliver. Den moderne teknologis indtog i vores hverdag i form at computere, mobiltelefoner og industri har gjort at vores øjne bliver udsat for forskellige former for stråling hver eneste dag. Røntgenstråling, infrarød stråling og ultraviolet stråling er alle sammen strålinger som har en negativ effekt på vores syn.
Hvordan opstår grå stær?
Grå stær er en sygdom, som ofte rammer begge øjne når man når en fremskreden alder. Årtier med lysbelastninger på linsen kombineret med naturlige stofskifteændringer gør at synet gradvist svinder hen. Indfaldene lys har sværere ved at trænge igennem linsen, hvilket gør at lyset ikke formår at danne et lige så klart billede på nethinden som tidligere. Symptomerne kan opleves som et tiltagende sløret syn, dobbeltsyn som ikke forsvinder når man dækker det ene øje, samt blændingsgener når man ser kraftigt lys i mørke. Graden af hvor hurtigt sygdommen intensiveres er forskelligt fra person til person.
Grå stær som opstår som følge af en øjenskade ses ofte optrappet hurtigere end aldersbetinget grå stær, som modsat en skade langsomt forstærkes over tid. Mange ældre mennesker oplever derfor sygdommen komme snigende og det kan være svært at indse at man har sygdommen når ens syn kun bliver en lille smule svagere over lang tid. Det er også bevist at personer med diabetes (både 1 og 2) samt andre stofskiftesygdomme kan være medvirkende til at forøge risikoen for grå stær. Selvom det som nævnt tidligere hovedsageligt er ældre mennesker som rammes af sygdommen, findes der også empiri for at sygdomme hos moderen, blandt andet røde hunde, øger risikoen for medfødt grå stær. Når man får stillet diagnosen hos lægen, er det derfor tit nogle af de faktorer som man kigger på, eftersom sygehistorien hos folk med grå stær ofte ligner hinanden. Lægen undersøger øjet med blandt andet et oftalmoskop, som gør at han kan undersøge øjet for uklarheder i linsen, som vil kunne ses som mørke områder i pupillen.
Fremtidsudsigter for personer med grå stær
Der er stor forskel fra person til person på hvor meget ens livskvalitet og hverdag bliver påvirket af at leve med grå stær. Nogle mennesker har hurtigt fremkommende og betydelige gener, alt imens andre næsten ikke mærker det. Der er derfor også rigtig mange mennesker i verden, og ikke mindst Danmark, som lever med grå stær uden at være klar over. Man mener dog at omkring 18 millioner mennesker verden over er ramt af sygdommen. Synet er en meget vigtig sansefunktion for næsten alle mennesker, og et tab af synet kan føre til depression og forringet livskvalitet. Derfor er der også rigtig mange mennesker der vælger at få lavet en operation.
Det er patientens egen opfattelse af sygdommens omfang som er med til at afgøre om hvorvidt man skal behandle eller ej. Nogle patienter mener at det er nok at bruge solbriller, da det hjælper på blændingsgenerne fra lyset, men de fleste vælger en operation. Den eneste behandling for sygdommen er en linseoperation, og den foregår næsten altid ambulant, med lokalbedøvelse og tager cirka 15 min. per øje. Linsen består af to dele: linsekerne og linsekapslen. Ved en linseoperation opløser man først det uklare indhold på linsekerne, enten ved ultralyd eller et kirurgisk indhug. Man lader linsekapslen blive tilbage, da den skal fungere som den naturlige kapsel for den nye linse. Den nye linse er en på forhånd specialdesignet linse. Ved hjælp af præcise ultrasoniske opmålinger kan man sørge for at styrken er helt nøjagtig og skræddersyet til den enkelte patient. Man kan både få opereret en mono- eller trifokal linse ind.
Læs mere om operation for grå stær hos f.eks EuroEyes.dk
Forskellen er at en monofokallinse kun har ét brændpunkt, hvilket vil sige at patienten stadigvæk skal bruge briller efter operationen. En trifokallinse har derimod flere brændpunkter som tillader patienten at stille skarpt på flere forskellige afstande. Efter operationen oplever de allerfleste patienter en betydelig fremgang i deres syn. Hvis øjet, udover den grå stær, overordnet set er normalt og ikke skadet af andre årsager, opnår over 95% af alle patienter at deres syn bliver normalt igen.
Skriv et svar