Da du var lille, var du måske en af de heldige, der fik lov at tage på fisketure med far, onkel, bedstefar eller en hel anden. Var du det, har du også fundet ud af, hvor fede oplevelser der kan komme ud af det, og hvor mange gode minder, du har fra det. Fiskeri er noget helt for sig selv, og det er noget, vi skal være opmærksomme på at række videre, så dette ikke bliver den sidste generation, der får fornøjelsen af fiskeri. Det er ikke altid lige let at holde til den moderne hverdag, hvor det hele bare flyver af sted, og alle har brug for en eller anden måde at koble af på. Den måde er, for nogle mennesker, at fiske. At fiske er en næsten terapeutisk måde at slappe af på, og vi skal virkelig gå op i at tage vores børn med ud og fiske. En sådan tur kommer dog til at kræve noget fiskegrej, og skal du have en af de unge med, kan det være at det endda skal blive til noget nyt fiskegrej.
Det er ikke helt billigt, men vælger du kun at købe det mest nødvendige, er det ikke noget, der kommer til at vælte hele budgettet for de fleste. Det kan til gengæld være, at det ender i en interesse, der kommer til at vare resten af deres liv, og så er det jo hver en øre værd. Hvis du selv er glad for at fiske, er du også klar over, hvor meget det kan betyde, at der er en der introducerer en til det. Det er ikke let at komme i gang med alene, og derfor er det nødvendigt, at vi giver de unge muligheden for at prøve. Så er det ikke sikker, at det bliver til noget, men vi bliver nødt til at prøve, for ellers er det ikke sikkert, at de nogensinde får muligheden for at kunne sidde med en stang i hånden og bare slappe af og nyde naturens vidunderlige facetter.
Kan du huske dit første fiskegrej?
Hvis du bruger tid på at fiske, er du jo startet engang. Det kan være, det var sammen med din far dengang verden stadig var i sort-hvid, men det kan også være, at det er et halvt år siden, og du stadig kun er ved at komme i gang med at fiske. Hvis du lige er begyndt, er det nok ikke noget problem at huske, hvad dit første fiskegrej var for noget. Det er ikke sikkert, det var så flot og imponerende, men det behøver det heller ikke være, for det er interessen, der er vigtig. Hvis ikke man har en interesse for at fiske, så er der ikke noget ved det, og interessen kommer uanset udstyret. Det er klart, at der gerne skal være et fungerende hjul på, men det betyder ikke så meget, om det har kostet 100 eller 1000 kroner, for det er oplevelsen der følger med, der betyder noget.
Er du af den gamle skole, og var din barndom dengang man gik til skole op ad bakke begge veje, så er det ikke sikkert, at du kan huske dit første fiskegrej, men du er nok ikke i tvivl om, at det var nødvendigt for, at du kunne komme i gang med denne hobby, som du har valgt at fortsætte med i mange år efterfølgende. Hvis du kender en, der ikke har været ude og fiske endnu, så se om du ikke har en stang ekstra til at ligge, og så tag dem under armen og tag ud og fiske. Det er en måde at slappe af på, som langt de fleste vil kunne have gavn af, også selvom de ikke vælger at gå op i det fremover. Bare det at opleve stilheden, og det at man ikke skal skynde sig for at nå noget. Når man har smidt krogen i vandet, så er meget af arbejdet gjort, og så kan man bare tage den med ro derfra. Det er ikke tit, vi får lov til bare at sætte os i en stol og slappe af, og hvor det ikke hjælper at flyve rundt.
Brug lidt penge på grej – det behøver ikke være meget
Har du et barn, der gerne vil ud og fiske, så er det bare med at få købt noget fiskegrej. Det er noget, de kan komme til at bruge mange år fremover, og hvis ikke de gør det, så er det da ikke det værste, man kan smide et par hundrede kroner efter. Om ikke andet så må det da være til at sælge igen, hvis der slet ikke er noget interesse. En Put & Take sø kan anbefales, da tålmodighed ikke er det, der præger flest børn, og der er bedre udsigt til belønning, end der er ved en almindelig sø.
Skriv et svar