Vi kan næsten alle sammen nikke genkendende til følelsen af ikke at have råd. Eller i hvert fald ikke at føle at man har råd nok. Med reklamer overalt er det nemt at få øje på alle de ting, man synes, man mangler. Om det så er en reklame i toget eller bussen for teater, reklamer i biografen for andre film, reklamer i tv’et for nye produkter eller rejseselskabers annoncer i aviserne, er alle disse ting med til dagligt at påminde os om de ting, vi ikke har, men måske gerne vil have.
Her kan overvejelser om at tage lån komme ind i billedet. Det er måske ikke relevant i forhold til de mindre ting i hverdagen såsom produkter og oplevelser, men lige så snart det handler om de større ting som rejser, ny bil, nyt køkken eller lignende, kan det være en ide at tage et lån. Men der findes flere slags lån, og hvad er så forskellen på f.eks. at låne penge i banken eller online?
Lån penge i banken
Den mest anvendte og ældste måde at låne penge på er ved at tage et lån i banken. For at det kan lade sig gøre, kræver det, at man har en nogenlunde økonomisk sikker situation, da man skal forsikre banken, at man kan tilbagebetale lånet med renter. I ældre dage tog man et lån i huset eller husdyrene, hvilket betød, at ejerskabet over huset eller husdyrene gik til banken, såfremt man ikke kunne betale tilbage eller gik bort. I dag foregår det ikke helt på samme måde, men banken ser stadig gerne en form for sikkerhed, når de låner penge. Ellers kan banken hurtigt risikere at tabe penge og derved tabe kunder.
Man kan tage lån til mange forskellige slags formål i banken og låne til mange forskellige slags renter, så det vigtigste ved et banklån er, at man rådfører sig med ansatte i banken eller læser på det grundigt hjemmefra. Har man en god aftale, kan man ende med at skulle afbetale meget lidt over længere tid og – hvis man ønsker – til hver en tid at kunne tilbagebetale resten på én gang. Det gør det mere fleksibelt og derved nemmere for langt de fleste familier at kunne overskue et lån.
Man skal dog huske at dobbelttjekke aftalen omkring rente og tilbagebetaling. Er renten høj, kan man risikere næsten at betale det dobbelte tilbage af, hvad man har lånt. Så bliver det hurtigt en dyr fornøjelse. Ulempen ved at tage lån i banken er også, at det vil følge en, indtil man har betalt. Banken går ind over det offentlige, og det kan derved komme til at have en betydning for, om man i fremtiden har mulighed for at tage lån eller f.eks. om man må agere økonomisk værge for andre.
Lån penge online
En anden mulighed er at låne penge online. Denne metode kan hurtigt ende med at blive lidt et sats, da det ikke er så almindeligt at låne på nettet og derfor ikke lige så afprøvet. Det skyldes, at mange er bange for at give sine oplysninger videre online og for, at man ender med at blive snydt.
For det skal man passe på med, når man låner penge online. Mange firmaer er falske, og aftalerne bliver derfor kun til ens ulempe som låner. Man skal derfor huske at læse grundigt på nettet, inden man overvejer et lån på en bestemt onlineside og opsøge anbefalinger af netop dette firma. Ofte vil folk give deres ærlige mening på nettet og altså brokke sig, hvis de er blevet snydt, så det forhåbentlig ikke sker for andre.
Skriv et svar