Mange har en forestilling om at en alkoholiker er ham der sidder på bænken, hvilket desværre en udbredt misforståelse. Idag rammer alkoholmisbrug ikke kun det nedre samfundslag, hvilket flere behandlingssteder idag kan bekræfte. Statistikkerne viser at flere og flere advokater, læger og andre højtuddannede er iblandt klienterne, og alkoholisme derfor er blevet et udbredt problem i samtlige miljøer. Et misbrug starter ved at personen glider ud af de faste rammer og ofte både begynder at drikke mere og hyppigere. Dette kan både ske derhjemme, på arbejdspladsen eller udenfor, og ofte bliver drikkeriet holdt skjult for familie og pårørende. I takt med at misbruget vokser, opbygges afhængigheden fra den kemiske viskning ved alkoholen og jo længere tid der går, jo større skade vil alkoholmisbruget kunne give på den pågældendes krop og psyke. Det er derfor vigtigt at gribe ind i tide, da dette kan mindske den skadelige virkning ved sygdommen.
Flere dør i dag af alkoholisme
Der findes ingen præcise tal men alkohol menes at være skyld i mere end 7.500 dødsfald hvert år. Dette er en vurdering fra et af landets første og eneste forsknings-professor Morgen Grønbæk med speciale i alkohol. Selvom mange tror at det er skrumpelever der er den største dræber, er sygdomme som lungebetændelse faktisk endnu farligere for en alkoholiker. Når man drikker i større mængder, bliver ens immunforsvar svækket og derfor har man det langt sværere ved at overleve de mere almindelige sygdomme. Alkoholisme er ligeledes en stor dræber i trafikken viser de seneste tal. Tallene viser at næsten hver tredje trafikulykke har alkohol indblandet og halvdelen er på grund af at billisten har drukket for meget. Trods de mange ihærdige kampagner der opfordrer alle om at undgå spritkørsel, er der derfor fortsat mange der vælger at køre bil, også selvom det koster liv.
Ikke nok følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til alkohol
Sundhedsstyrelsen anbefaler maksimalt 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder. Desværre vælger flere at se bort fra dette, eller kender ikke nok til reglen, selvom Sundhedsstyrelsen hvert år forsøger at informere om grænserene igennem landsdækkende kampagner. For at stoppe skaderne ved alkoholmisbrug – læs her skal vi være bedre til at overvåge hinandens adfærd samt drikke-vaner mener flere alkoholbehandlere. Dette gælder både derhjemme og i byen. Og skal man køre hjem fra byen senere, er det vigtigt at alle er opmærksomme på, at den person der skal køre bilen, ikke har drukket mere end de tilladte genstande. Flere mener derfor at at vi har et fælles ansvar for at reducere antallet af ullykker og skader ved alkohol.
Er alkoholbehandling altid nødvendigt?
Selvom man har en afhængighed af alkohol er det ikke altid ens betydende med at man har brug for alkoholbehandling. Mange bliver selv opmærksomme på at de drikker for meget og kan derved selv omlægge deres vaner. For andre kan det at komme ud af et misbrug stort set være en umulig opgave uden hjælp fra et behandlingssted eller en sin læge. Der findes idag mange forskellige alkoholbehandlinger og alle af forskellig varighed og karakter. For at finde ud af hvilken behandling der er den rigtige og mest effektive, er det altid nødvendigt at få stillet en diagnose. Dette kan man få gjort hos sin læge eller hos en godkendt virksomhed. Herefter kan man blive henvist til eksempelvis ambulant alkoholbehandling, 6 dages Modellen, Minnesotamodellen eller noget helt andet. Der findes idag mange effektive behandlingsforløb. Derudover findes der også medicin så som Antabus der kan være en god støtte under forløbet. Antabus er dog sjældent nok til at behandle et alkoholmisbrug, og bør kun anvendes efter nøje vejledning fra sin læge eller behandler. Vil du vide mere om ovenstående, kan det anbefales at tage et kig på Netdoktor.dk, der ligeledes har masser af gode artikler på området.
Skriv et svar