Webshopsene er mange, udvalgene er store og priserne er forskellige. Hvordan får man en jordisk chance for at gøre en god handel online? Og er elartikler virkelig så svære at købe online, eller kan det lade sig gøre? I denne artikel vil vi komme med 3 gode råd til, hvordan du på bedst mulig vis køber elartikler på nettet. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at der er mange penge at spare online – så hvorfor ikke udnytte dette? Efter at have læst artiklen står du forhåbentlig tilbage med et større og bedre indblik i, hvordan e-handel kan gavne din pengepung, når du med lys og lygte søger efter elartikler.
Tip #1: Surf rundt på forskellige sider
En af de store fordele ved at handle på nettet er, at du har mulighed for at hoppe rundt mellem en masse sider. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, hvordan de forskellige sider prismæssigt ligger i forhold til hinanden. Men – og det er et stort men – du skal huske på, at prisen ikke skal være altafgørende. Det skal først og fremmest føles sikkert at handle det pågældende sted, derudover skal du huske at regne fragtprisen med. Elartikler kan være atypiske varer, som kræver en speciel form for håndtering ved afsendelse. Husk derfor at få alle omkostninger regnet med!
Tip #2: Gør brug af kundeservice – bliv bedre stillet!
Medmindre du har erfaringer med el, så vil du højest sandsynligt sidde inde med et spørgsmål eller to omhandlende det produkt, du har i tankerne. Her kan det være en god idé at gøre brug af de kundeservices, de forskellige sites tilbyder. Dette vil du først og fremmest lære en masse af, men det kan derudover også være smart i forbindelse med udvælgelsen af din foretrukne webshop. Er kundeservicen god er du, måske, mere tilbøjelig til at tage dén webshop, fremfor en anden, hvor kundeservicen (eller mangel på samme) haltede gevaldigt efter.
Udover ovenstående skal du huske på, at des mere du ved omkring et produkt, des bedre stillet er du, når du skal vælge mellem alternativer. Gør derfor brug af kundeservicen – de er der af en grund!
Tip #3: Sikker e-handel – tjek op på hvem du handler med
Der er ingen tvivl om, at vi danskere er ganske påpasselige, når det handler om e-handel. Vi skal dog huske på at tjekke op på, hvem vi handler med. Det kan derfor være en god idé, at du laver et mindre baggrundstjek af det firma, du overvejer at købe elartikler hos. Det kan nemlig vise sig at blive en dyr fornøjelse, hvis du bliver taget ved næsten og snydt.
Hvordan tjekker jeg op på, hvem jeg handler med? Godt spørgsmål – vi har herunder forsøgt at liste nogle forskellige muligheder du har for at tjekke op på virksomheden:
- Anmeldelsessider – søg efter virksomheden på diverse sider, hvor forbrugerne laver anmeldelser af virksomheden. På den måde vil du kunne skabe dig et overblik over, om hvorvidt firmaet er godt, og eventuelt hvilke mangler de har.
- Søg efter virksomheden på Google – der vil højest sandsynligt komme nogle forumindlæg og lignende omhandlende virksomheden. Det kan være ganske nyttige tråde, der er oprettet på diverse foraer, eftersom brugerne her har udvekslet meninger og oplevelser omkring virksomheden.
- Forhør dig i dit netværk – er det en større virksomhed, kan der være en chance for, at nogle du kender har købt via hjemmesiden. Netværk, bekendte og familie er et af de bedste redskaber, når det handler om ærlig snak omkring købsoplevelser.
Der er mange virksomheder at vælge mellem (som eksempelvis http://www.wattoo.dk/), og der er ingen tvivl om, at det ikke altid er lige nemt at finde frem til den bedste virksomhed. Vi håber dog, at du nu har nogle flere redskaber til at finde ud af, om hvorvidt virksomheden er noget for dig at handle med.
Skriv et svar