Når man oplever at ens veje går nogle forskellige gange, må man huske på at få styr på de juridiske ting, som der skal være styr på, for at være sikker på, at ingen bliver snydt og at begge parter kan komme godt videre, uden at være bundet af gæld fra anden part og lignende. Da man flyttede sammen udfyldte man et skøde, som blev tinglyst i tingbogen – for at have bevis på, at man var de officielle og formelle ejere. Dette skøde skal således også ændres, ved en skilsmisse eller separation, for at ejendommen officielt får den formelle ejermand, og som nævnt før, at den anden part slipper for gæld.
For at kunne sætte sig ind i hvad et skilsmisses skøde er, må man først have helt styr på, hvad et skøde er, og hvad det indeholder.
Et skøde er et bevis på, at man er den formelle ejer af en fast ejendom. Et sådant skøde skal tinglyses i tingbogen, som er et online system, der råder over alle informationer vedrørende den faste ejendom man ejer. Alt fra købesum og gæld til oplysninger om selve ejeren. For at få et skøde tinglyst skal man sende en formular ind online og derefter tjekker en jurist dette igennem, for at være sikker på, at alle oplysninger er korrekte. Til slut får anmelderen af skødet en mail med besked om, at skødet er tinglyst.
Et tinglyst skøde kan på samme tid åbne dørene op for, at banker og kreditinstitutter vil låne kapital til en, da de ikke ønsker dette uden et tinglyst skøde – hvorfor det altså er vigtigt at have gjort det, på samme tid med at man har sikring over at man er den formelle ejer af den faste ejendom. Et skøde der er tinglyst, giver altså bevis på ejerskab og mulighed for at låne kapital.
Når man bliver skilt eller separeret skal man altså finde ud af, hvem der nu skal være ejer af boligen. Det er efterhånden blevet meget normalt at den ene part overtager den andens andel af ejendommen og derved bliver tinglyst til at være eneejer af ejendommen. Med mindre man selvfølgelig ønsker at flytte helt væk fra ejendommen, så fungerer overdragelsen på normal vis mellem sælger og køber, men et skilsmisses skøde er altså lidt anderledes. Ved at overtage den anden parts andel af ejendommen skal en aftale omkring overdragelsen underskrives og dernæst overgives digitalt til tingbogen, så ændringerne bliver tinglyst. Læs også om ægtepagt her
For at overdrage ejendommen er der en del oplysninger, som juristerne skal have, for at få lavet de korrekte ændringer i tingbogen. Disse oplysninger er blandt andet fulde navne, CPR numre, mail, adresse, dato for overdragelsen, købesum, oplysninger om pantehæftelser, kopi af dokument vedrørende skilsmisse/separation, billede legimitation fra begge parter, oplysning om i begge har NemID og en dokumentation fra banken om de har accepteret at gælden overdrages til den enkelte. Disse oplysninger er vigtige for, at tinglysningen bliver korrekt, og man er derfor nødsaget til at få snakket grundigt sammen, før man går helt hver til sit. Ellers skal man overveje at få en advokat på, til at bidrage med gode råd og hjælp til overdragelsen af skødet i tingbogen.
Det vil altså sige, at når man bliver skilt eller separeret, så skal det oplyses i tingbogen. Det skøde, man fik lavet, da man flyttede sammen, skal ændres, hvis den ene part bliver boende mens den anden flytter. Dette kræver, at man opgiver ovenstående oplysninger til en advokat/jurist, som kan ændre dette for parterne. Skødet, der er tinglyst, giver nu nyt bevis på den formelle ejer af ejendommen, samt at gældens hæftelse bliver fjernet fra den ene part. Den bedste og letteste måde at ændre skødet i tingbogen er, at man kontakter en jurist, der kan hjælpe. Da det er en meget rutineret opgave, har de fleste jurister og advokater en fast pris, og i kan på denne måde slippe for at skulle finde ud af det selv, hvis det ikke er muligt at snakke sammen mere. En advokat er altså ideelt, hvis man ikke længere kan få lavet aftaler indbyrdes. Er der andre ting, man ikke kan enes om ved skilsmissen/separationen kan en advokat ligeledes være en hjælpende hånd. De kan blandt andet hjælpe med bodeling eller fastlæggelsen af summen på overdragelsen. Det behøves derfor ikke være svært eller uoverskueligt at få ændret sit skøde i tingbogen, da der altid er hjælp at hente.
Det er altså en nødvendighed at ændre overdragelsen i tingbogen, ved at ændre det i forvejen tinglyste skøde. Hjælpen kan findes via advokater og jurister, og begge parter får derfor den bedste mulighed for at komme godt videre, uden hverken at skulle være nødsaget til at stå som ejer at en ejendom man er flyttet fra, eller stadig betale af på den anden parts gæld (den part som bliver boende). Et skilsmisse skøde er altså en ændring af ejerskabet af den faste ejendom.
Skriv et svar