Når du har besluttet dig for at få hjælp udefra og har en idé om, hvad du skal have hjælp til, er det på tide at finde og undersøge konsulenten.
For at gøre det skal du lave en liste over konsulenter ved hjælp af fem trin:
- Gennemse udgivelser omhandlende din branche og skimt artiklerne og deres forfattere, som udtaler sig om det problem, du står overfor.
- Spørg kolleger, som ikke er ansat i dit firma, hvem de anbefaler.
- Tjek brancheorganisatoriske hjemmesider som er relevante for den branche du skal bruge. DanskErhverv har en god oversigt her. Søg på nøgleord og sætninger, som er relevante i forhold til dit problem, for eksempel ”Excel ekspert” eller ”Lean konsulent” eller hvad for en ydelse du nu engang har brug for.
- Gennemgå de forskellige kandidaters hjemmesider og kig på deres erfaring, tidligere klienters resultater og offentliggjorte projekter.
- Kontakt de referencer der bliver henvist til på hjemmesiden – ikke på grund af typiske ansættelsesspørgsmål – men for at spørge om hvorfor de valgte lige netop denne konsulent i stedet for en anden. De er nemlig ofte listet med navn og at finde deres telefonnummer burde derfor ikke være alt for svært.
Husk at ansætte en konsulent er ligesom enhver anden investering; tidligere resultater er ingen garanti for fremtidige resultater.
Derfor skal du vurdere, om de forskellige konsulenter på din liste kan bestå nogle “kvalifikationstests”, som kan forudsige, om de er i stand til at give dig det resultat, du ønsker. Præcis hvad du skal lede efter her, kan være en smule kompliceret hvis du ikke har prøvet det før. Her får du derfor et par tips til, hvad du skal kigge efter.
Videnskompetence: Magter konsulenten opgaven?
Den første kvalifikationstest er til for, at du kan vurdere, om din potentielt kommende konsulent har den fornødne erfaring, så han eller hun kan bruge sin viden i din situation. Erhvervscertifikater var engang gode indikatorer, men nu er der kommet en masse programmer, så folk hurtigt og let kan få certifikater, og derfor mener jeg, at certifikater ikke er en acceptabel indikator – det skal i hvert fald vægtes med omhu.
I stedet skal du kigge på konsulentens publikationer og eventuelt offentlige taler eller foredrag. Indeholder deres artikler og taler det, som fungerer, og det, som ikke gør, eller er de blot overfladiske salgstaler?
Du skal også sikre dig, at du vælger den rette rådgiver. Spørg efter et resume eller CV fra den ledende konsulent, du skal bruge til dit projekt. En ekspert på refusion er ikke just den bedste person at spørge om hjælp til at omstrukturere din produktudviklingsproces. Derfor, hvis du leder efter en med viden om refusion, bør du kigge efter specifikke artikler og taler om refusion, lavet af en, som har talt bredt om emnet.
Handlingsrettede og bæredygtige råd: Har konsulenten DIG i fokus?
Den anden kvalifikationstest fokuserer på typen af råd, som konsulenten tilbyder. Igen, publicerede artikler (eller tips fra et nyhedsbrev) kan give dig et hint. Hvis de udgivne artikler altid foreslår den samme tilgang eller løsning, kan du være sikker på, at konsulenten også foreslår denne taktik til dig. Efter du har tjekket hans forslag og tilgange, skal du vurdere, om rådene er generelle og generiske eller handlingsrettede og bæredygtige? Hvis de er handlingsrettede, kan personalet i dit firma implementere rådene fra konsulenten som en vejledning, eller har du brug for at ansætte flere eksperter udefra for at gennemføre dem?
Husk at overveje om rådene, nævnt i konsulentens publikationer, er tilpasningsdygtige og bæredygtige. For at gøre dette skal du vurdere, om konsulenten er oprigtigt interesseret i din situation og derfor skræddersyer sine råd til dine behov, og giver dig de værktøjer og den know-how, du skal bruge for at kunne tackle en lignende situation i fremtiden.
Disse råd er naturligvis meget generelle, men vigtige at gøre sig overvejelser omkring. Du bør derfor være i stand til at bruge disse råd på tværs af brancher hver gang du skal hyre en konsulent.
Skriv et svar