En meget vigtig del af valgkampens debatter er i år solcelleteknologien. Danskerne er øjensynligt blevet mere interesseret i, hvordan man integrerer den miljørigtige teknologi i danskernes hverdag, danskernes elforbrug, men også i de løsninger, der findes, når man kigger rundt omkring i offentligheden. Her snakker vi om, hvordan man kan integrere solcelleanlæg i byplanlægningen og hermed i de bygninger, gader og hjem, vi alle sammen befinder os i.
Alternativet sætter fokus på solceller
En af de ting, der også bidrager til, at solcelleanlæg for alvor er blevet debatteret ved denne valgkamp, er det nye grønne parti, Alternativet. Her har man sat fokus på grønne initiativer, der kan gøre økonomien og økologien mere miljøvenlig. Dette kommer til udtryk igennem mange punkter af deres partiprogram. Mange af de løsninger, der fremlægges af partiet, er interessante, når man kigger på, hvordan man på bedst mulig kan fremme solcelleteknologien.
Her er for eksempel fokusset på den grønne økonomi meget interessant i et politisk perspektiv. Lige nu er der nemlig ikke mange danske virksomheder, der benytter sig af solcellepaneler på for eksempel tagene, der kan give energi til hele kontoret. Kigger man på nogle af de forslag, der lægges frem politisk, tyder meget på, at dette billede kan ændre sig i løbet af de næste år, hvis man træffer de rigtige beslutninger.
Her kan de forslag, som belønner brugen af solcelleanlæg i industri og virksomhedsregi, fremhæves. I disse forslag bliver det gjort billigere at etablere solcelleanlæg og solcellefarme, hvis man er en virksomhed, ved at de forskellige afgifter bliver sat ned. Dette vil i høj grad give et større incitament til at investerer i vedvarende energikilder, som man kun kan argumentere for at solens stråler er.
Borgenes ideer til brugen af solceller hjælper også
Det er dog ikke kun politikernes ideer, der kan give pote for miljøet og CO2-udslippet i fremtiden. Mange initiativer fra borgere har nemlig skabt steder, hvor man integrerer solceller i byggeprojekter på en innovativ og nyskabende måde.
Et eksempel på dette er mange fælleshaver i København, der benytter solcellepaneler til at skabe skygge til bestemte planter. På denne måde får man både strøm, mens man også hjælper de planter, man har, med at gro og vokse på en optimal måde.
Virksomheder hjælper også til at fremme solceller
Kigger man på nogle af de ting, der for alvor gør, at solcelleteknologien er kommet på dagsordenen i den politiske debat, er det i høj grad også de innovative danske virksomheder, der er med til at sætte fokus på den vedvarende teknologi. Her udvikler flere danske entreprenører løsninger, som mikser mange af de ting, som de fleste opfatter som uforanderlige, med solceller.
En virksomhed er for eksempel begyndt at kigge på, hvordan en solcelle kan integreres i de danske veje. Det lyder vildt, men det kan faktisk lade sig gøre at bygge teknologien ind i vejene, hvorefter man kan skabe endnu mere nyskabende og spændene løsninger, der kan gøre danskernes hverdag meget mere bæredygtig og miljøvenlig.
Den enkelte løsning, hvor man blandet den vedvarende energitype med de danske veje, har nemlig mange flere fordele end blot at producere strøm. Denne strøm bruges nemlig til selvsamme veje, der skal kunne skifte design ved hjælp af en masse små LED-lamper, som er bygget ind i vejen. Det betyder, at IT-designere kan skrive beskeder på vejene, som fortæller om vejulykker, ligesom man ikke behøver at bruge kegler og afmærkninger, hvis der er vejarbejde. Det kan man blot tegne ind i vejenes design ved hjælp af den strøm, man har fået fra de mange solceller, der er indbygget i vejen. Denne løsning er dog blot et eksempel på, hvordan virksomhederne hele tiden skaber nye løsninger, som gør, at solcelleanlæg fylder så meget i den politiske debat, som de gør i dag.
Skriv et svar