Vi får efterhånden smidt netværkskabler i nakken i tide og utide. De medfølger ofte sammen med alle mulige former for dataudstyr. Man skal dog være opmærksom på, at der her typisk vil være tale om meget billige kabler af tvivlsom kvalitet. De fleste tænker, at en ledning er en ledning, men det holder så absolut ikke stik, når det drejer sig om netværkskabler. Et netværkskabel er i sig selv en ingeniørmæssig bedrift, og de kan udformes på mange måder. Kvalitet og pris følges som regel ad.
Netværkskablets typiske opbygning
Et netværkskabel (eller et patchkabel) består typisk af 8 ledninger, som er snoet om hinanden parvist i fire par. Det vil føre for vidt at gå nærmere ind i de fysiske årsager, men kort fortalt er parsnoningen med til at gøre ledningerne mere modstandsdygtige overfor udefra kommende støj. De 8 ledninger kan derudover være omgivet af en såkaldt ”strømpe”, som er flettet af tynde kobbertråde. En sådan strømpe kaldes ofte en skærm, fordi den yderligere hjælper med til at skærme de indlejrede kabler mod forstyrrelser udefra. I begge ender af netværkskablet, er der monteret nogle specielle stik vedbrug af et specialværktøj.
Korte og lange netværkskabler
Som det fremgår af ovenstående, er et netværkskabel typisk ikke noget man selv flikker sammen, selv om man måske nok kan finde ud af at montere en almindelig 220V-ledning. Netværkskabler køber man færdiglavede. De fås i færdige længder, og man finder så blot et, der har en passende længde. Kablet skal dog helst ikke være længere end højst nødvendigt, for jo længere et netværkskabel er, jo større risiko er der for forstyrrelser af datakommunikationen, hvilket i praksis resulterer i lavere datahastighed.
Netværkskabler fås i flere kvaliteter
I mange tilfælde er det ganske fint at benytte et billigt netværkskabel over kortere afstande. Men det afhænger af de krav man stiller til hastigheden, og det miljø man arbejder i. Er der tale om et meget støjfyldt miljø med maskiner og motorer der bruger meget strøm, kan der være behov for netværkskabler af bedre kvalitet, for at skærme mod den elektromagnetiske støj. Som regel kan man dog blot lade det komme an på en prøve. Hvis datakommunikationen ikke går så hurtigt som man ønsker, er det oplagt af forsøge sig med et bedre (og dyrere) netværkskabel, som i mange tilfælde vil kunne performe bedre. Det kan under alle omstændigheder være en god ide at gå efter kvalitetskabler, for merprisen er som regel begrænset – i hvert fald hvis der kun er tale om netværkskabler på få meters længde.
Er netværkskablet defekt, skal det smides ud
Hvis man oplever, at datakommunikationen bliver meget langsom, kan der være flere ting der er galt. Den gode gamle metode med at slukke og tænde udstyret i begge ender bør selvfølgelig afprøves først. Hjælper det ikke, er den bedste løsning at prøve at skifte netværkskablet ud med et andet. Hvis det løser problemet, er det første netværkskabel højst sandsynligt defekt. En defekt kan opstå på flere måder, men oftest sker det som følger af, at netværkskablet har lidt mekanisk overlast. En mulighed er, at der kan være trukket for hårdt i kablet, så en eller flere ledninger har løsnet sig fra det påmonteredes stik. Der kan også ske brud på en eller flere af de mange ledninger inden i kablet, enten fordi kablet er klemt for hårdt i f.eks. en dør, eller fordi det har været bøjet så mange gange, at kobberet knækker pga. metaltræthed. Uanset hvad årsagen kan være, bør netværkskablet ganske enkelt kasseres. Det vil normalt være langt dyrere at reparere et kabel end at købe et tilsvarende nyt, og de færreste er i besiddelse af det specialværktøj der kræves, hvis stikket evt. skal genmonteres på netværkskablet.
Find udover netværkskabler et kæmpe udvalg af andre kamera og elektronik på kabelX.dk
Skriv et svar