De fleste forbinder sikkert veteranbiler med gammelt, rustens jern og skrotpladser. Men vidste du, at der er masser af penge i veteranbiler.
Lad os begynde med de mest overbevisende eksempler. Det velestimerede auktionshus RM Auctions holdt sidste år en auktion for klassiske biler. Den dyreste bil var en Ferrari 250 GT LWB California Spider fra 1958. Den gik til 48 millioner kroner. Der er tale om en model, som fremstår særdeles velholdt. Men det er ikke det eneste, som får prisen op. Bilen hører til nogle af de mest sjældne modeller, som det er vanskeligt at finde flere af. Alene dette forhold gør, at hovedrige mennesker finder den tiltrækkende og værd at investere i. Og å har det naturligvis også en stor betydning, at den netop er solgt på en auktion, hvor de potentielle købere som bekendt presser hinanden til at byde højere og højere.
Man skal imidlertid ikke tro, at den slags rige mennesker nødvendigvis køber dem for at køre til købmanden i dem. Det ville under alle omstændigheder være en meget dårlig investering, hvis man begynde at slide på den, lige efter at papirerne er skrevet under. Nej, bilerne er gode investeringsobjekter. Hvis de bliver stående i showrooms eller andre steder, hvor de er ordentligt beskyttet, så kan de sagtens komme til at stige i pris. Det er én af grundene til, at nogle af de rige kan finde på at kaste så mange penge efter bilerne.
Der findes i øvrigt flere eksempler på superdyre klassiske biler.
På et tidspunkt blev en Porsche Carrera 2.7 targa årgang 1974 solgt til intet mindre end 232.200 Euro. Denne model er aldrig blevet solgt til så høj en pris før. En anden model, også Porsche, blev solgt til lidt under det nævnte beløb. Der er tale om Artcurials Automobiles sur les Champs, et auktionshus, som enhver veteranentusiast bør have hørt om. På dagen, hvor de to Porscher blev solgt, fik de solgt biler til at samlet beløb på 6 millioner Euro. Ser man på veteranbiler og priser i almindelighed, er der flere forhold, som afgør prisen. Før nævnte vi, hvor velholdt bilen er + hvor sjælden den er. Men der er også en anden faktor, som kan få værdien til at stige drastisk: Hvis bilen har tilhørt en kendt person, er den ofte meget mere værd. Fx har man vurderet, at Rod Stewarts Ferrari kan være 760,000 pund værd, hvis den kommer på auktion. Ganske vist er bilen også dyr, når den ikke har tilhørt en kendt. Men der er ingen tvivl om, at berømte med fordel kan anskaffe sig veteranbiler. For de fleste almindelige mennesker er problemet, at bilerne taber i værdi. Men for de berømte er et lige omvendt: De får mere og mere for dem.
Der findes ganske vist også eksempler på biler, som ligger i et meget lavere prisleje. Men alligevel biler, hvor man kan tale om dem som investeringer. Fx kan en Ford Mustang, hvis den er vedligeholdt, let komme op på en pris på en kvart million, selv den er fra 60’erne. Det handler blot om at vedligeholde bilen, reparere på den – og udelukkende bruge originale dele, når den bliver repareret. Der er også utallige eksempler på små biler som MGA og MGB, som holder en flot pris, selv om de har været på vejen i mange år. Læg mærke til dem, når du kommer til biludstillinger, hvor de gamle klassikere er i centrum.
Nogle af ejerne har også en helt bestemt fordel, hvis de skal forhandle om prisen. For ofte har de slet ikke til sinds at sælge. Når de står i denne situation, har de så at sige fat i den lange ende og kan nogle gange presse prisen voldsomt op.
Skriv et svar