Enneagrammet er et profilværktøj til at arbejde med personlig udvikling, som er blevet brugt i århundreder. Det er det ældst kendte udviklingsværktøj, som mennesker har brugt. Men det betyder ikke, at værktøjet er forældet.
Siden 80’erne er opmærksomheden på Enneagrammet bare vokset. Personprofiler er blevet populære i mange forskellige sammenhænge og det har bragt fornyet opmærksomhed til Enneagrammet og de ni typer, som det beskriver.
I den her artikel får du et grundlæggende indblik i Enneagrammet og de ni typer.
Enneagrammet – hvad er det egentlig?
Ordet enneagram betyder – groft oversat – optegningen over de ni. I den her sammenhæng er det optegningen af ni personlighedstyper. Hver af de ni personlighedsprofiler i Enneagrammet har en særegen og veludviklet metode til at håndtere sin selvopfattelse, opfattelsen af andre og omgivelserne.
Derudover, så har hver af de ni personlighedstyper sin egen specielle vej til et psykologisk og spirituelt højere mål, hvor nøglen for det enkelte menneske er at være opmærksom på sin egen personlighedsprofil.
Hvem er de ni typer i Enneagrammet?
- Perfektionisten
- Giveren
- Performeren
- Romantikeren
- Den observerende
- Den loyale skeptiker
- Eventyreren
- Beskytteren
- Mellemmanden
Hvem er perfektionisten?
Perfektionistens grundlæggende syn på verden er, at der en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på. Fokus er helt grundlæggende på, hvad der er rigtig eller forkert.
Det fortæller perfektionisten om sig selv:
- Jeg har en stærk indre kritiker, der holder øje med hvert skridt jeg tager, hvert ord jeg ytrer og hver handling, jeg foretager mig.
- Jeg er meget følsom overfor kritik.
- Jeg stræber efter det perfekte resultat, og det er mit ansvar alene, at det bliver perfekt.
- Jeg lægger bånd på mine impulser, så jeg kan fokusere på de rigtige handlinger.
- Jeg kan være rigid, kontrollerende og stædig.
Hvem er giveren?
Giverens grundlæggende syn på verden er, at kærlighed og overlevelse handler om at give, for så skal du nok få. Det betyder, at giveren fokuserer på andres behov først og fremmest.
Det fortæller giveren om sig selv:
- Jeg bruger al min energi på at læse andres behov.
- Jeg er stolt af at være den, der kan hjælpe.
- Jeg kan af og til føle, at jeg bliver udnyttet.
- Jeg har svært ved at udtrykke mine egne behov.
- Jeg tilpasser mit udtryk som person, så det passer til andres behov.
Hvem er performeren?
Performerens grundlæggende syn på verden er, at det kun er vindere, der får og fortjener kærlighed og anerkendelse. Fokus er derfor også primært på specifikke opgaver, roller og resultater.
Det fortæller performeren om sig selv:
- Jeg færdiggør altid mine opgaver og får succes med dem.
- Jeg søger anerkendelse af mine bedrifter.
- Jeg fokuserer altid på målet.
- Jeg føler, at det billede, andre har af mig, er af stor betydning.
- Jeg føler et konstant pres for præstere.
- Jeg skænker ikke følelser mange tanker.
Hvem er romantikeren?
Romantikerens grundlæggende syn på verden er, at andre nyder lykken af den glæde, som jeg bliver nægtet. Romantikeren fokuserer på, at det bedste her i livet, det er det, som jeg mangler.
Det fortæller romantikeren om sig selv:
- Jeg længes konstant efter den sidste ingrediens til mit lykkelige liv.
- Jeg fokuserer på alt det, som jeg mangler og som er svært at få.
- Jeg kan ikke bruge det ‘almindelige’ til noget i forhold til det ‘bedste’.
- Jeg føler mig helt grundlæggende svigtet og tror ikke, at jeg kan blive elsker.
- Jeg ser mig selv som noget specielt, fordi jeg lider ekstraordinært.
Hvem er den observerende?
Den observerendes grundlæggende syn på verden er, at du optjener og fortjener kærlighed og respekt, når du kan klare dig selv og levere, hvad andre forventer af dig. Fokus er konstant på, hvad andre forventer, at den observerende skal gøre.
Det fortæller den observerende om sig selv:
- Jeg har brug for rigtig meget privatliv og fred.
- Jeg holder folk ude, så de ikke kræver noget af mig.
- Jeg hamstrer tid, energi og viden for mig selv.
- Jeg involverer mig ikke i det sociale og følelser, jeg observerer bare.
- Jeg er minimalistisk.
Hvem er den loyale skeptiker?
Den loyale skeptikers grundlæggende syn på verden er, at kærlighed og beskyttelse kræver, at du er udholdende og ekstremt opmærksom. Al fokus er på udefrakommende trusler, farer og besværligheder.
Det fortæller den loyale skeptiker om sig selv:
- Jeg bekymrer mig meget og tager mange forholdsregler.
- Jeg tager alt nyt til mig med tvivl i sindet og en detektivs nysgerrighed efter at opklare det bagvedliggende motiv.
- Jeg er god til at få øje på, hvor der er noget, der ikke passer sammen.
- Jeg stiller stort spørgsmålstegn ved autoriteter.
- Jeg overspringshandler, fordi jeg frygter for resultatet og outputtet af mine handlinger.
Hvem er eventyreren?
Det grundlæggende verdenssyn for eventyreren er, at smerte og frustration kan undgås, hvis du tænker innovativt, opfindsomt og ikke er bange for et eventyr. Eventyreren fokuser på det gode i alle ting.
Det fortæller eventyreren om sig selv:
- Jeg ser livet som et stort spændende eventyr!
- Jeg nyder livet, og alt det luksuriøse det kommer med.
- Jeg er optimistisk, aktiv og energisk.
- Jeg ser muligheder i alt.
- Jeg har svært ved at knytte mig.
- Jeg begrænser mig aldrig.
Hvem er beskytteren?
Beskytterens grundlæggende verdenssyn er, at hvis du vil have respekt, så skal du være stærk og mægtig. Det gør du bedst ved at skjule sårbarheder. Fokus er på magt, uretfærdigheder og kontrol.
Det fortæller beskytteren om sig selv:
- Jeg er vild med spænding
- Jeg dyrker min styrke og får glæde af at beskytte de svage.
- Jeg er meget direkte og konfronterende.
- Jeg er udtrykker også anger øjeblikkeligt.
- Jeg kan blive aggressiv og impulsiv.
- Jeg benægter mine egne svagheder og sårbarheder.
Hvem er mellemmanden?
Det grundlæggende verdenssyn for mellemmanden er, at tilhørsforhold og tryghed bliver opnået ved at være sammen med andre og omgive sig med ting. Deres fokus er på andres agendaer.
Det fortæller mellemmanden om sig selv:
- Jeg ser altid tingene fra flere perspektiver.
- Jeg undgår konflikter og søger den behagelige løsning.
- Jeg har svært ved at sige nej.
- Jeg udtrykker mig ambivalent om egne behov.
- Jeg giver dig ret for at få fred.
Hvis du vil vide mere om Enneagrammet
Enneagrammet er et spændende værktøj, der kan hjælpe dig til mere selvindsigt og personlig udvikling i forhold til dine relationer til andre. Hvis du gerne vil vide mere om Enneagrammet så besøg godprojektledelse.dk
Skriv et svar