Jern er livsvigtigt for os, fordi det er en essentiel bestanddel af de røde blodlegemer. Når der skal dannes nye røde blodlegemer, er der derfor brug for mere jern.
En stor del af befolkningen har jernmangel, men gravide er yderligere udsatte, fordi deres blodmængde skal øges med 50 % under graviditeten. Derved har gravide kvinder et øget behov for jern. En femtedel af alle kvinder i den fødedygtige alder har jernmangel. Hvordan det kan bekæmpes, kan du læse mere om i resten af denne artikel.
Hvis du er gravid, skal du altså sørge for at få nok jern, så du ikke risikerer blodmangel og andre problemer i forbindelse med jernmangel. De røde blodlegemer er ansvarlige for ilttransporten i kroppen, og hvis du ikke har nok af dem, risikerer du nedsat ilttransport til vævene. Så læs denne artikel grundigt igennem og sørg for, at du får jern nok gennem din kost. Både for din og barnets skyld.
Hvordan får du nok jern?
Du får jern gennem den mad du spiser, men får du ikke nok jern den vej findes der tabletter med jerntilskud som du kan tage som supplement. Du kan også være nødt til at ændre i din kost, så du spiser mere jernholdigt mad. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget jern du bør indtage, ligesom det er med så mange andre ting. For meget jern i blodet kan nemlig også være skadeligt, derfor er det vigtigt at du får tjekket jernindholdet i dit blod ved din læge. Det er de færreste der har for meget jern, så det er ikke noget du behøver bekymrer dig om.
Før du går til jerntilskuddet, kan det være smart at tænke over sammensætningen af din kost. Du kan nemlig starte med at spise jernholdige madvarer.
Madvarer der har et særligt højt indhold af jern er bl.a.: Kød, indmad (specielt lever), fisk, korn, frugt og grøntsager. Af grøntsager er det specielt de mørkegrønne, fx broccoli, spinat, grønkål og grønne bønner.
Når du har indtaget jernet via fødevaren, optages det i tarmkanalen. Jern fra kød optages generelt nemmere end jern fra andre fødevarer.
Sådan kan jernoptaget øges
Hvis du spiser jernholdige fødevarer og ønsker at øge optaget af jern i tarmen, er der her nogle tips du kan benytte dig af:
- Indtag madvaren sammen med noget der er C-vitaminholdigt, fx juice eller frugter som kiwi og appelsin. C-vitamin fremmer optaget af jern fra den madvare tarmsystemet er i gang med at nedbryde, og på den måde vil du få mere jern ud af det mad du spiser.
- Undlad at indtage kalk sammen med dine jernholdige måltider. Det vil sige at du fx skal undgå for mange mejeriprodukter, kalktilskud og at drikke mælk til maden. Kalk hæmmer optaget af jern i tarmen, og derfor får du ikke så meget jern ud af madvaren. Med fordel kan mælk, yoghurt og andre kalkholdige fødevarer bruges som mellemmåltider.
- Drik et glad vand inden du spiser. Det sætter fordøjelsen igang og gør det nemmere at optage jernet i din tarm.
Så det du skal gøre, er at…
Hvis du bliver gravid er det meget vigtigt at du undersøger om du har, eller er i risiko for at udvikle, jernmangel. Hvis dit jernindtag er noget du skal være opmærksom på, er det godt at starte med at kigge på hvilke fødevarer du indtager, og i hvilke kombinationer du normalt spiser dem, fx juice eller mælk.
Er det lægens anbefaling at du får jerntilskud, er der mange forskellige muligheder for dette. Enten kan du få rent jerntilskud, eller i kombination med andre mineraler eller vitaminer. Alt dette kan købes på dit lokale apotek eller online på apotekeren.dk.
Du bør dog være opmærksom på, at et øget indtag af jern kan give hård afføring. Er dette et stort problem for dig, så kontakt dit apotek. Alt efter hvilken måde du indtager dit jerntilskud på, er der nemlig stor forskel på om du oplever for hård afføring eller ej.
Skriv et svar