Varmepumper er blevet en yderst attraktiv investering i løbet af det seneste års tid, da regeringen har valgt at sænke priserne på el med 42 procent i finansloven for 2013.
Fidusen med en varmepumpe er, at den kan har en effektivitet (virkningsgrad) på et sted mellem 300 og 550 %, hvilket i praksis vil sige at for hver kWh der bliver tilført pumpen, så leverer den varme der svarer til 3 til 5,5 kWh igen. En varmepumpes effektivitet kan desuden være utrolig vanskelig at gennemskue, og da den spiller en central rolle i forhold til hvor god en investering den pågældende varmepumpe er, så vil her komme en gennemgang
Varmepumpe effektivitet
Tidligere har man oplyst varmepumpens effektivitet målt som COP (Coefficient Of Performance), og dette mål viser pumpens virkningsgrad ved bestemte forhold, nemlig når temperaturen er præcis 7 grader udenfor og 20 grader indenfor. Desto højere COP-tal desto mere effektiv er pumpen.
Det som dette tal ikke tager højde for er, at ikke alle varmepumper har samme virkningsgrad når der er minus grader udenfor, og pumper med et lavere COP-tal kan præstere bedre i f.eks. et køligt klima, hvilket er vigtigt at forholde sig til netop her i det danske klima. Derfor er der blevet indført en ny måleenhed kaldet SCOP (Seasonal Coeffient Of Performance), hvilket siger noget om varmepumpernes effektivitet over et helt kalenderår. SCOP-tallet er baseret på tre forskellige klimazoner i Europa, og er en del af de Ecodesign krav som EU indfører i 2015, med det formål at få fjernet de produkter der er mindst energieffektive fra markedet. Selvom reglen først gælder fra 2015 er producenterne begyndt at angive deres produkter i SCOP-tal.
Med SCOP-tallet er det blevet mere tydeligt at se hvad de enkelte varmepumper kan yde i forhold til hinanden, det er dog værd at bemærke at det er producenterne selv der skal indberette tallene. Desuden er det vigtigt at vide, at en varmepumpe som er forkert dimensioneret eller installeret, ikke vil leve op til de pågældende tal, og det anbefales derfor på det kraftigste at få en certificeret kølemontør til at stå montering. Dette er i øvrigt også et krav for at reklamationsretten gælder.
Luft til luft varmepumper er populære
Der findes tre forskellige typer af varmepumper, og det beløb man skal investere varierer meget meget afhængig af hvilken type man vælger.
Hvis man ønsker en varmepumpe som skal kunne levere varme til både bolig og brugsvand, så skal det være af typen luft til vand eller jordvarme, og prisen for varmepumpe + installation ligger fra 70.000 kr. og op. For at man kan få gavn at disse typer kræver det at man har et vandbåret varmesystem, gulvarme er at foretrække, men radiatorer kan også bruges hvis de har lav fremløbstemperatur, det er dog de færreste der har denne type og et skifte af radiatorer vil ofte komme på tale.
Den høje pris medfører at mange vælger mange den billigste af varianterne, nemlig luft til luft varmepumperne, som kan anskaffes for en investering på 8.000 kr. og op, til gengæld kan varmepumpen kun bruges til opvarmning af boligen, og helst kun etplanshuse som er meget åbent. Da varmepumpen ellers ikke kan fordele varmen rundt til hele huset, jo større areal desto kraftigere varmepumpe kræves der.
Mange vælger at investere i en Panasonic varmepumpe, da de har været på markedet i lang tid og har fået et godt ry, men der er flere gode alternativer, og hvis man ønsker at danne sig et overblik over hvilke varmepumper der er på markedet, så har de svenske energimyndigheder lavet en god test, hvor man kan sammenlign SCOP-tal samt finde andre interessante informationer. Her kan man se at Panasonic’s varmepumper ligger helt i top, og der er en grund til at de har et godt ry.
Skriv et svar