I denne artikel kigger Xbox One hjemmesiden PlayOne nærmere på bl.a. controllere til Xbox, Playstation og Nintendo. Med introduktionen af den næste generation af konsoller (hhv. Playstation 4 og Xbox One), kaster nogle af tidens aller første controllere virkelig lys over hvor meget der egentlig er sket.
De første controllere dukkede op for omkring 30 år siden. At inkludere samtlige spilcontrollere fra 80’erne vil være fuldstændig umuligt. Derfor vil vi i denne artikel fokusere udelukkende på de controllere som havde aller største indflydelse på “nørder” verden over. Og mon ikke du har ejet et enkelt eller to?
Atari 2600: Lad startskuddet lyde
Vi træder nu ind i tidsmaskinen og hopper tilbage til 1977. Her udgav Atari et joystick, som var revolutionerende for datiden. Dengang sad gamere og hamrede løs på deres tastaturer, men nu fik spillene pludselig en ny dimension. Nemlig joystikket. Ataris joystick gjorde spillene endnu mere intuitive og åbnede døren til nye typer spil.
Nogle år fremme i tiden, nærmere bestemt 1983 udkom Nintendo med deres bud på en controller. Det er her, at vi for første gang støder på D-pad, som leverede præcis retningsbaseret styring – og stadig er at finde i 2014 på hhv. Playstation, Xbox og Wii.
I 1988 udgiver Sega deres Genesis Controller, som er designet med brugeren for øje. Her er joystickets form blevet langt mere ergonomisk og behagelig at holde på. Dette bliver startskuddet til mere brugervenlige controllere, hvor dets designmæssige layout kan spores helt frem i vores tid.
I 1990 udkommer Super Nintendoen. Udover at være undertegnedes første forelskelse, så er det også her Nintende bygger videre på det klassisk joystick og tilføjer knapper på toppen af joystikket.Controlleren får nu altså funktionelle “skuldre”, som muliggør mere avancerede muligheder i spillene og er med til at gøre gaming-oplevelsen endnu mere hel. Det er altså ikke længere kun tommel-fingrene som skal aktiveres og bruges, men nu også pegefingrene.
Nu bliver det analogt..
I 1996 udgiver Nintendo deres N64 konsol og med sig følger deres bud på en nytænkende controller. N64 controlleren byder på et højest besynderligt design. Men kigger vi nærmere på controlleren, kan vi se at denne introducerer det første analog-stick. Dette gør, at spilleren nu kan bevæge sig i langt flere retninger og spiloplevelsen bliver nu endnu mere fri end hvad der tidligere er set. Som de hardcore-nørder måske husker, så var det også her muligt at tilkøbe en såkaldt “rumble pack”, som var datidens svar på en vibrator til controlleren. Så fra at gå fra en flad spiloplevelse, begynder ens controller nu også at ryste og gøre spillene endnu mere livagtige. Og netop trenden med at give brugeren fysisk feedback i form at vibrationer, ville senere vise sig at blive en fast feature blandt giganterne Sony og Microsofts spilcontrollere.
I 1997 udgiver Sony så Dual Analog controlleren. Og som navnet antyder, er det her hvor controlleren pludselig har fået 2 analog-pinde (den første Playstation controller havde faktisk ikke nogen analog-pinde!). Ganske kort tid efter, hed controlleren så “DualShock” og som du nok har regnet ud, bød denne på rystelser og vibrationer som vi først oplevede det tilbage på Nintende 64.
I 1998 kommer Dreamcast (kan du huske den?) med deres controller, som mest af alt ligner en kombiationer mellem Playstation og Nintendo 64. Denne controller gjorde det muligt at indsætte et memory-kort hvor du kunne gemme dine spil, samt transportere dine gemte data hjem til venner og bekendte (ja, det var datidens “cloud”). Og selvom Dreamcast var en kort fornøjelse, er det klart at Xboxens SmartGlass funktion tydeligt er inspireret af denne tankegang.
Gamecube Wavevird controlleren udkom i 2002 og banede vej for den første trådløse controller. Indtil da, skulle du være et par meter i nærheden af din konsol – for længere rakte kablet ikke. Så næste gang du sidder tilbagelænet i sofaen, uden noget ledningsrod, så send en tanke til Wavebird controlleren ik?
I 2005 udkommer Xbox 360 controlleren så og revolutionerer gaming-industrien. Den byder bl.a. på et Xbox-knap i midten af controllere, som ved klik bringer konsollens menu frem (startskuddet på et mediecenter høres også her). Det er også Xbox 360 som løber med æren for, at introducere trådløse controllere som standard til spilkonsollerne.
I 2006 er Nintendo endnu engang innovative og udgiver Wii. Wii har både et accelerometer indbygget og infrarød sensor. Den blev så populær, at både Microsoft og Sony begyndte at tage controllere med avancerede bevægelses-funktioner alvorligt.
2013: PlayStation 4 og Xbox One
Og i dag, 36 år senere har vi nu nogle af de fedeste controllere til Xbox One og Playstation 4 vi længe har set. De er naturligvis trådløse, er mulige at koble sit headset til, ergonomisk opdaterede og med lange batterilevetider. Der er altså sket meget de seneste 3 årtier, men med denne gennemgang af de forskellige controllere, er det tydeligt at se, at det har krævet ét skridt af gangen for at nå dertil hvor vi er nu. Og mon ikke, at det fortsat vil udvikle sig sådan?
Skriv et svar